Det Listige Sted
Vigerslev Allé 32 2500 Valby Tlf.: 36161570
Udefra ser dette værtshus ikke specielt stort ud, men man skal ikke lade sig narre. Lige når man kommer ind gennem døren, får man lidt af en overraskelse - der er ikke nogen bar; kun lidt borde og stole i et mindre lokale. Når man har sundet sig, opdager man dog en lille trappe i modsatte ende, og denne leder op til et smalt lokale med en bar i den ene side. For enden af baren er der så et temmelig stort lokale med to billard-borde (skoma´r og pool) samt nogle flere borde og stole. Desuden er der dart, pinball, et par spillemaskiner, en jukebox og et fjernsyn.
Trods en kæmpe Guinness-reklame på dartskabet lige inden for døren, kan man ikke få denne glimrende irske stout - skuffende! Værtshuset fører kun monopolets produkter, og på de fire fadølshaner skiltes der med Grøn Tuborg, Tuborg Classic, Tuborg Julebryg og Tuborg Påskebryg - de to sidstnævnte var imidlertid tomme den fredag i august undertegnede var forbi. En fadbamse koster i øvrigt kundevenlige 20 kroner; men de sælger nok ikke specielt mange af dem, da beholdningen af ½-liters fadøls-glas er på omkring en 8-10 stk.
Som de fleste andre steder er der møntindkast til pool-bordet (10 kroner pr. spil); men som kuriosum kan nævnes, at for at få lys over skoma´r-bordet, skal man komme 10 kroner i en automat, men så er man også forsynet med lys i 40 minutter.
Steen "Morfar" Sørensen
Spottet: August 2002
Tilføjelse af Klaus Kokholm
Det Listige sted har fået navneforandring. På skiltet udenfor står der nu Lærken, karaokebar.
Oktober 2003
Tilføjelse af drunk squad/FCK
- Er tilbage til det oprindelige navn igen..
Juli 2004
Tilføjelse af hansgraudal
der ser ret meget ud som om den er permanent lukket
December 2006
|