Klubheim des SV Lurup
Flurstraße 7, 22 529 Hamburg
I et stille villakvaret i Hamburg ligger SV Lurup`s lille men hyggelige stadion. Her faldt vores vej forbi en søndag i september, for at se St. Pauli's 2. hold spille.
Vi kom i god tid, så der var plads til en lille spotning af Klubhuset. Et meget lyst, roligt og venligt, selv om man kommer i St. Pauli-antræk. Et cafeterieagtigt sted pyntet med fodbold vimpler, flag, tørklæder etc. fra mange forskellige klubber deriblandt HSV, St. Pauli og Dortmund.
Fra højtalerne lød "Anton aus Tirol".
Der er selvfølgelig stamborde. Men man er også tydeligt velkommen som gæst... også selvom man skulle være hund. Det vidner vandskålen om. På en eller anden måde mindenede stedet mig lidt om en af Bakkens beværtninger.
Dagens ret kan erhverves for 6,50 Euro. Udvalget af øl spænder over Einbecker, Jever og Alster. Men ingen Astra (måske forståeligt nok?) og koster ca. 3 Euro.
I den klapjagt som vi rygere er udsat for er det nok værd at nævne at rygning er tilladt, også indenfor!
Frans Sørensen
Spottet: September 2007
|